Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et sidste forsøg: Tottenham byder igen på Lo Celso

07.08.2019 Kl. 14:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med lidt over 25 timer tilbage af transfervinduet for de engelske Premier League-klubber er der især travlhed at spore hos Tottenham.

London-klubben vil så gerne have en ny spiller til midtbanen, og derfor er der både interesse i Philippe Coutinho, Paulo Dybala, Bruno Fernandes og Giovani Lo Celso. Det er nok mest sandsynligt, at kun én af disse spillere bliver hentet til klubben, og i skrivende stund ligner Giovani Lo Celso måske nok det bedste bud.

I et forsøg på at få fat i landsholdsspilleren har Tottenham afgivet et nyt bud til Real Betis, der indtil videre har holdt fast i, at prisen for argentineren er 525 millioner kroner. Det skriver the Telegraph.

Det nye bud fra Tottenham er angiveligt heller ikke på netop det beløb, men det siges at være tættere på Real Betis’ vurdering af midtbanespilleren, som har informeret den spanske klub om sit ønske om et klubskifte.

Forlydningerne fra the Telegraph går også på, at Tottenham ikke har været i stand til at blive enig med Sporting om en pris for Bruno Fernandes, og hos Sky Sports går rygtet nu på, at Philippe Coutinho har afvist blive udlejet til the Lilywhites.

Det kan blot være med til at øge Tottenhams incitament for at få Giovani Lo Celso til klubben.

Annonce