Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham giver sig: Manchester United i avancerede forhandlinger om Eriksen

06.08.2019 Kl. 21:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spekulationerne om Christian Eriksens fremtid fortsætter i den europæiske sportspresse.

Inden for det seneste døgn har rygterne om et skifte til Manchester United taget fart, og nu kommer The Independent med nye oplysninger.

Ifølge det engelske medier er Manchester United i avancerede forhandlinger med Tottenham om en handel, hvor den danske midtbanespiller vil koste i omegnen af £50 millioner. Det svarer til 405 millioner kroner.

Derudover beretter The Independent, at Tottenham i første omgang ikke ville sælge til en Premier League-rival, men da det er blevet klar over, at Christian Eriksen ikke vil skrive under på en ny kontrakt, vil de hellere sælge ham og få en pose penge, fremfor at miste ham gratis næste sommer, hvor han også kan ende med et skifte til en engelsk klub.

De kan også se fordelen i at sælge danskeren nu og bruge pengene på forstærkninger og har Bruno Fernandes og Paulo Dybala på ønskelisten.

The Independent beretter yderligere, at Christian Eriksen havde et skifte til Real Madrid som prioritet, men da de indstillede jagten er han blevet mere og mere varm på et skifte til Old Trafford.

Annonce