Stoke storsejrede over tamt Villa-hold
Aston Villa startede ellers som lyn og torden, da den belgiske angriber, Christian Benteke, bankede Villa foran med et fremragende oplæg fra Fabian Delph, der i øjeblikket er inde i en fremragende spillemæssig periode, og ifølge Villa-manager, Paul Lambert, berettiger sig til en plads på det engelske landshold frem mod VM-slutrunden til sommer.
Selvom Villa sad på kampen det første kvarter, kom der hurtigt et modsvar fra Stoke og Peter Odemwingie, der hurtigt opfattede en glimrende nedtagning fra Peter Crouch og omsatte det til en fin scoring.
Kun fem minutters spil efter, kom netop Crouch ind i billedet igen, da han satte en foden på en fin bold fra Erik Pieters og bragte Stoke foran 2-1.
Man skulle tro det var løgn, da Stokes imponerende og effektive spil udløste endnu en scoring, da Stokes Steven Nzonzi kvarter senere udbyggede føringen til 3-1 og satte punktum for en scoringsrig første havleg, som Stoke dominerede efter det første kvarters spil.
Med hele fire mål i første halvleg, var det svært at se, hvordan anden halvleg skulle imponere. Aston Villa forsøgte at trænge igennem Stoke-forsvaret, men Benteke og co. formåede aldrig at komme tæt på for alvor trods adskillige skud forbi mål.
I kampens døende minutter fuldførte Stokes Geoff Cameron kollapsningen af Aston Villa og udbyggede sejren til 4-1.
Sejren for Stoke betyder, at de kravler op på 10. pladsen og passerer netop Aston Villa.