Liverpool vil fordoble Sturridges løn
Daniel Sturridge måtte gå ned i løn, da han valgte at forlade Chelsea til fordel for Liverpool, men siden skiftet har englænderen mildest talt gjort det ekstremt godt i sin nye klub.
Daniel Sturridge har nemlig scoret det ene mål efter det andet, men ifølge Mirror tjener angriberen blot £70.000 om ugen, hvilket ikke er særligt meget, når man sammenligner det med Suarez' ugeløn på £200.000.
Liverpool vil ikke have at Sturridge skal føle, at han står for meget i skyggen af Suarez, ligesom man frygter, at en succesfuld VM-slutrunde vil byde på en masse lukrative tilbud fra andre klubber.
Derfor er Liverpool, ifølge Mirror, nu klar til at give spilleren en bedre og mere lukrativ kontrakt, der skal fordoble hans løn fra £70.000 om ugen til £140.000 om ugen.