Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

U21-landstræner: Transferrygter har påvirket Wan-Bissaka

20.06.2019 Kl. 15:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aaron Wan-Bissaka er en af de mest ombejlede spillere i dette transfervindue, og især Manchester United kædes dagligt sammen med ham. 

Samtidig er Crystal Palace-spilleren afsted med det engelske U21-landshold til EM, og den oplevelse har indtil videre ikke budt på meget personlig succes for højrebacken, der i første gruppespilskamp scorede selvmål dybt inde i dommerens tillægstid. 

Den engelske U21-landstræner Aidy Boothroyd afslører nu, at de mange spekulationer har påvirket den unge back: 

– Jeg kunne undgå spørgsmålet ved at sige, at I skulle spørge ham, om han er blevet distraheret, men det vil jeg ikke, udtaler Boothroyd ifølge the Telegraph. 

– Det ville være dumt at sige, at en ung spiller, som kun har været i Crystal Palace, ikke tænker over det. Det ville være løgn, hvis jeg fortalte jer andet. 

– Aaron er en meget privat fyr, men når spekulationerne flyver rundt, kan du ikke undgå at blive påvirket. 

– Men med alt det in mente så er jeg sikker på, at I ikke ville have spurgt ind til det, hvis han ikke havde scoret selvmål.

Wan-Bissakas skuffende præstation i første gruppespilskamp har medført rygter om, at han kan starte ude, når England i morgen møder Rumænien. 

Annonce