Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En ny Kanté? Citys nye signing har alle forudsætninger for at blive elsket

20.06.2019 Kl. 13:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I løbet af de seneste år har N’Golo Kanté udviklet sig til en spiller, der næppe er nogen, der ikke holder af. Franskmanden, der besøger fans, kører i Mini Cooper og afslår at få udbetalt sin løn i skattely. Der er mange gode historier om midtbanespilleren med begge ben solidt plantet på jorden.

Sådan en spiller kan igen nu være på vej til Premier League.

Manchester City forventes at kunne præsentere Rodri som ny spiller i klubben inden længe, og den spanske landsholdsspiller skiller sig gevaldigt ud fra den gængse professionelle fodboldspiller på absolut topniveau.

Den 22-årige midtbanespiller er ikke at finde på de sociale medier, og han går heller ind for tatoveringer, hvorfor han ikke har noget blæk i kroppen.

Det er dog især værd at notere sig, at i lighed med N’Golo Kanté går Rodri heller ikke specielt meget op i at skulle blære sig med hurtige og luksuriøse biler. Således købte han en brugt Opel Corsa af en ældre dame, da han fik kørekort.

– De (Atlético Madrid, red.) anbefalede ham at købe en bedre for sin sikkerhed og turene fra Madrid til Castellon, men han forstod ikke, hvorfor han skulle bruge så mange penge på en bil, fortæller Rodris gode ven, Valentin Henarejo, til Marca.

For Rodri drejer det sig dog ikke udelukkende om at spille fodbold. Han har studeret forretning og økonomi, og selvom han har spillet på absolut topniveau har han aldrig misset en lektion.

– Folk var chokerede, da de så Rodri, som spillede i den bedste række, men han boede stadig på universitetets område.

Rodri har længe boet i en studenterlejlighed, selvom han har tjent mange millioner gennem sin tid i Villarreal og Atlético Madrid. Hvis han som forventet skifter til Manchester City, vil han dog næppe komme til at bo i helt så beskedne kår.

Der er dog ingen tvivl om, at Rodri, som beskrives som den næste Sergio Busquets, ligesom N’Golo Kanté er en spiller, der er helt nede på jorden og ikke vækker stor opsigt uden for banen.

Annonce