Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Aston Villa giver lang kontrakt til engelsk målmand
Det var Örjan Nyland, der var førstevalget for Aston Villa i starten af sidste sæson, men undervejs fik Jed Steer chancen mellem stængerne, da nordmanden blev skadet, og den greb den engelske keeper.
Han spillede i alt 19 kampe og var en vigtig faktor i oprykningen til Premier League, og han er nu blevet belønnet for sine præstationer for Birmingham-klubben med en ny kontrakt.
Aston Villa oplyser således på sin hjemmeside, at Jed Steer har skrevet under på en kontrakt, der er gældende frem til sommeren 2023.
Den 26-årige englænder har været i Aston Villa siden 2013, og han er udset til at skulle kæmpe om spilletiden med Örjan Nyland og Lovre Kalinic i den kommende sæson.
Annonce