Vil imponere Lampard: Ny Chelsea-signing tager kort ferie
Chelsea har i øjeblikket et transferforbud, der forhindrer klubben i at registrere nye spillere i dette transfervindue.
De har dog tilladelse til at registrere Christian Pulisic, som skifter denne sommer, da handlen blev indgået i januarvinduet.
Frank Lampard står til at blive ny Chelsea-manager efter Maurizio Sarris exit, og den amerikanske landsholdsspiller vil imponere Chelsea-legenden.
Ifølge London Evening Standard vil Pulisic korte sen ferie ned og tage til London-klubben før tid.
20-årige Pulisic er i øjeblikket med det amerikanske landshold, der deltager i Concacaf Gold Cup. Finalen bliver spillet den 7. juli, og det er tre dage efter Chelsea-truppen samles.
Chelsea tager til pre-season i Japan en uge efter finalen, men Pulisic vil rejse med – uanset om USA ender i finalen. Det vil betyde, at han nærmest ikke får nogen ferie, men det er han opsat på, beretter London-avisen.