Handlen skulle være på plads: Dette er den endelige pris for Hazard
Det er kun et spørgsmål om tid, før Eden Hazard bliver præsenteret som Real Madrids nye kronjuvel, men Chelsea kommer til at tjene stinkende med penge på den belgiske stjerne, selvom han blot har en sæson tilbage på sin nuværende kontrakt.
En højstående Real Madrid-kilde har overfor The Times fortalt, at en pris allerede er indgået mellem de to klubber, og Chelsea er sikret £88 millioner for Hazard. Derudover er der en række præstationsbonusser, som kan løbe op i yderligere £13,3 millioner.
Eden Hazard har som bekendt allerede bekræftet, at han forlader The Blues, og at det blot er op til klubberne at finde en aftale. Den skulle ifølge The Times være på plads, og ifølge de spanske medier skulle Hazard blive præsenteret som ny Los Blancos-spiller indenfor de kommende to uger.
Hazard er i øjeblikket på ferie i spanske Marbella med sin familie.