Premier League-emne vil væk: Min tid i Napoli er forbi
Elseid Hysaj har i flere sæsoner imponeret for Napoli, hvilket har medført interesse fra blandt andre Chelsea og Manchester United.
Nu er vejen så i den grad banet for de to Premier League-klubber samt Hysajs øvrige bejlere, da højrebacken ønsker et sommerskifte:
– Jeg er absolut klar til en ny udfordring, for jeg har brug for forandring. Jeg er ikke en person, der ønsker at blive i den samme klub for længe, udtaler Hysaj til DigitAlb.
– Jeg vil have nye oplevelser, lære et nyt land at kende, møde nye folk, spille for et andet hold og måske forsøge at vinde noget.
– Min tid i Napoli er forbi, og jeg håber på at finde et hold, der kan give mig, hvad jeg har brug for.
Udover Chelsea og Manchester United nævnes Juventus og Atlético Madrid også som mulige destinationer for 25-årige Hysaj.