Ren udnyttelse: Manchester United er blot en brik i agenternes spil
I weekenden gik der rygter om, at Manchester United skulle være nået til enighed med Matthijs de Ligt om de personlige vilkår og havde afgivet et bud på midtstopperen.
Der skulle angiveligt være tale om en ugeløn på £350,000, og Manchester Uniteds første bud skulle lyde på £70 millioner.
Der gik dog ikke lang tid, før flere troværdige journalister afviste disse spekulationer, og Manchester Evening News skriver, at det er Mino Raiolas værk.
Den lokale avis skriver, at det er efterhånden et velkendt fænomen, at agenter udnytte Manchester Uniteds finansielle styrke til at få en bedre kontrakt eller klubskifte for deres klienter. Det har været tilfældet med Sergio Ramos, Neymar, Dani Alves, Cristiano Ronaldo og nu også Matthijs de Ligt.
Avisen beskylder dermed Mino Raiola for at plante 'fake news' hos andre medier for klienternes skyld, og flere gange er det lykkes.