Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slå til, Premier League-klubber: Tuchel vil ikke afvise salg af Neymar og Mbappé

27.05.2019 Kl. 08:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paris Saint-Germain-træner Thomas Tuchel tør ikke garantere, at hverken Neymar eller Kylian Mbappé forbliver i den franske hovedstad denne sommer,   selvom han selvfølgelig håber, det er tilfældet.

Sidste uge udtalte Mbappé selv, at han var på udkig efter et "nyt projekt",  og holdkammeraten Neymar har adskillige gange været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.

Der er ingen tvivl om, at begge spillere kommer til at blive ekstremt dyre,  hvis de skifter denne sommer,  men Tuchel tør ikke love, at de bliver i PSG.

– Det er maj, og det, jeg siger nu, er måske ikke sandt om en måned. Der er masser spekulation om vores spillere, hvilket kun betyder, at vi har masser kvalitet og talent, fortæller Tuchel til Sky Sports France.

– Mit ønske som træner er klart.  Jeg ønsker, at alle mine spillere bliver, for vores arbejde er først lige begyndt.  Mit ønske er klart, men jeg tør ikke love noget, og det ville være naivt at gøre i denne fodboldverden.

Rygterne,  der har sendt de to verdensstjerner til Premier League har været få,  men forhåbentligt kommer der fut i dem nu;  Vi ville i hvert fald elske at se begge spillere dominere i Premier League.

 

 

Annonce