Southampton-profil vil gerne til Arsenal
Morgen Schneiderlin er en stor profil på det stærke Southampton-mandskab, men franskmanden indrømmer, at et skifte til Arsenal vil være svært for ham at afvise. Southampton har været et af de store Premier League-lyspunkter denne sæson, og som en naturlig konsekvens deraf er mange af deres nøglespillere særdeles eftertragtede den kommende sommerpause. Således har spillere som Luke Shaw, Dejan Lovren og Adam Lallana hyppigt været rygtet væk fra klubben, men en anden profil kan også være tabt til sommer for Saints-manager, Mauricio Pochettino. Mægtige Arsenal skulle nemlig være stærkt interesserede i den målfarlige midtbanekreatør Morgan, Schneiderlin, og hovedpersonen selv er heller ikke afvisende overfor at gøre disse spekulationer til realitet. – Min drøm er at spille for en stor klub en dag, forklarede han til franske medier. – Arsenal? Jeg har tre år på kontrakt, så det bliver ikke nemt. Men som sagt er det min drøm at spille for en stor klub, så hvorfor ikke? Flere medier rapporter, at det vil koste Arsene Wenger omkring £15 millioner at vriste den teknisk stærke offensivspiller ud af kløerne på Southampton.