Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Juventus på rov: To Premier League-trænere er på ønskelisten i Torino

18.05.2019 Kl. 16:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Massimiliano Allegri er færdig som Juventus-træner,  og det italienske mesterskabshold er allerede begyndt at kurtisere eventuelle afløsere –  heriblandt Maurizio Sarri og Mauricio Pochettino.

Det skriver italienske SNAI.

Sarri sidder ifølge flere medier i en usikker position på Stamford Bridge,  og selvom han adskillige gange har udtrykt klart og tydeligt, at han ville elske at fortsætte i Premier League, så skulle italieneren være parat til at vende tilbage til sit hjemland.

Chelsea-træneren havde held med at opnå klubbens ambition om at kvalificere sig til Champions League,  og en allerede acceptabel sæson kan slutte stærkt med Europa League-trofæet.

Desværre for Maurizio Sarri skulle klubejer Roman Abramovich dog være bekymret over trænerens dårlige forhold til en stor andel af klubbens tilhængere,  hvorfor hans fremtid stadig hænger i en tynd tråd.

Samtidligt skriver Daily Express, at Mauricio Pochettino også er på ønskelisten i Torino.  Argentineren har i flere sæsoner overpræsteret med The Lilywhites,  men har også selv lagt op til, at han kunne være åben for nye udfordringer, skulle klubben have held med at vinde Champions League-finalen.
 

Annonce