Solskjær erkender: Der er lang vej til mesterskabet for os
Med nederlaget til Cardiff søndag har Manchester United blot vundet en ud af sine seneste syv kampe, så der er ikke noget at sige til, at Ole Gunnar Solskjær er pessimistisk på holdets vegne.
– De seneste par måneder har været ekstremt hårde for holdet, klubben og spillerne, sagde Solskjær efter 2-0 nederlaget til nedrykkerne.
– Det eneste positive, vi kan tage med fra i dag, er, at sæsonen nu er ovre. Vi mødes igen den første juli, og så arbejder vi hårdt for at nå tilbage dertil, hvor vi tilhører.
– Hvis vi skal nå førerholdene i tabellen, tager det lang tid. Vi fokuserer i stedet på at komme i top fire.
Manchester United-fans skal altså ikke gøre sig de store forhåbninger om at kunne løfte Premier League-trofæet foreløbigt, men Ole Gunnar Solskjær håber på, at der kan vindes sølvtøj i pokalturneringerne næste sæson.
– Vi har Europa League, FA Cuppen og Carabao Cuppen at gå efter, og det skal vi, for Manchester United kan ikke gå flere år uden at vinde trofæer. Mourinho vandt Europa League sidst, og det er også vores ambition.
Manchester United sluttede sæsonen 32 point efter mestrene fra Manchester City.