Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Gerrard fortjener mesterskabet

20.03.2014 Kl. 11:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Liverpool-spiller Vladimir Smicer mener, at Steven Gerrard har fortjent at vinde det engelske mesterskab med Liverpool.

Merseyside-klubben har ikke været med i mesterskabskampen i de seneste mange år og efter sejren over Manchester United ser det nu ud til at kunne lykkes. Det bliver dog en hård kamp med Manchester City, Chelsea og Arsenal.

Vladimir Smicer håber på, at Steven Gerrard endelig kan løfte trofæet.

– Stevie spiller stadig, selv om jeg sluttede min karriere for lang tid siden. Jeg var der, da han for alvor etablerede sig, og han er stadig meget vigtig for holdet. Jeg ved, hvor hårdt han arbejder, siger han til Liverpool Echo.

– Han har vist sin kærlighed for Liverpool over en længere årrække. Han har altid været loyal. Han er en fantastisk midtbanespiller og leder. Hvis der skulle være en grund til, at de skulle vinde titlen i denne sæson, så skulle det være for ham. Han fortjener det.

– Hvis han vinder mesterskabet med Liverpool på denne tid i hans karriere, vil det være den perfekte historie.

 

Annonce