Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Parker bekræftet som permanent Fulham-manager

10.05.2019 Kl. 13:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Scott Parker tog tidligere på året over for Claudio Ranieri. Selvom Parker ikke kunne nå at redde den synkende skude, så har Fulham alligevel vist ham tillid.

– Scott var modig nok til at acceptere den svære udfordring i februar. Siden den dag er vi blevet et bedre fodboldhold. Nu står Scott overfor en ny udfordring, og det er at få Fulham tilbage i Premier League. Jeg tror på, at Scott er mere end klar til den opgave, siger Fulham-ejer Shahid Khan ifølge Mirror.

Parker selv er rigtig glad for fastansættelsen.

– Jeg er meget glad for at forblive cheftræner i Fulham. Jeg vil gerne takke ejeren for at give mig det her ansvar og samtidigt takke for støtten, siger Parker.

– Spillerne og staben har været fantastisk overfor mig, siden jeg overtog stillingen midlertidigt. Vi er meget fokuserede på at slutte sæsonen godt af med et positivt resultat mod Newcastle på søndag. Derefter ser vi frem mod forberedelserne til næste sæson, slutter Parker.

 

 

 

Annonce