Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferkarantænen rammer: Sådan kan Chelsea stille op næste sæson

08.05.2019 Kl. 13:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FIFA har i dag opretholdt transferkarantænen mod Chelsea, og derfor er klubbens eneste håb for at måtte købe nye spillere i sommerens transfervindue, at den internationale sportsdomstol, CAS, vælger at udsætte karantænen.

Det er svært at sige, hvad sportsdomstolen vælger at foretage sig, men hvis Chelsea ikke får held med den sidste appel, vil klubben være tvunget til at nøjes med de spillere, som allerede er at finde i klubben.

Dog er det endnu uvist, om the Blues vil have mulighed for at lave permanente aftaler med Mateo Kovacic og Gonzalo Higuaín, som på nuværende tidspunkt er udlejet til klubben fra henholdsvis Real Madrid og Juventus.

Her kigger vi nærmere på det hold, som Maurizio Sarri kan råde over til næste sæson, hvis transferkarantænen forbliver en realitet.

Det er forventet, at Eden Hazard vil forlade London-klubben til fordel for Real Madrid, og hvis det bliver tilfældet, er det næppe sandsynligt, at enten Willian eller Pedro får lov til at forlade klubben. Det vrimler ikke med kantspillere i Chelseas trup, selvom Christian Pulisic ankommer fra Dortmund.

På den centrale midtbane kan det tænkes, at Ruben Loftus-Cheek kommer til at spille en endnu større rolle, hvis Mateo Kovacic forsvinder, og det kan samtidig også åbne døren på klem for Mason Mount efter et flot lejeophold i Derby under Frank Lampards vinger.

Længere fremme på banen kan det betyde et farvel til både Gonzalo Higuaín og Olivier Giroud. Sidstnævnte er der interesse i fra flere franske klubber. I stedet vender Tammy Abraham og Michy Batshauyi tilbage til Chelsea, og især englænderen har imponeret i løbet af sin lejeophold, hvor han har scoret mange mål for Aston Villa.

I forsvaret får Chelsea en sublim Reece James tilbage fra Wigan, hvor han har udmærket sig som en the Championships bedste spillere i indeværende sæson. Han er sandsynligvis tiltænkt en rolle som backup for Cesar Azpilicueta, men spanieren må ikke hvile på laurbærrene.

Sådan kan Chelseas mulige startopstilling til næste sæson se ud:

Annonce