Tidl. Liverpool-spiller: Alle spillere drømmer om at spille for Klopp lige nu
Jürgen Klopp har fået Liverpool til at spille fodbold af en anden verden på Anfield, og tidligere Liverpool-spiller Mark Lawrenson er sikker på, at det vil hjælpe klubben med tiltrække de største stjerner på transfermarkedet.
The Reds har altid været en eftertragtet klub at spille for, men transformationen under Jürgen Klopp har kun gjort Anfield til en endnu større drømmedestination for de største spillere.
– Jürgen Klopp er perfekt for klubben, og jeg tror, at spillere verden over kigger på klubben og tænker; "Wow, jeg ville elske at spille for Klopp", siger den tidligere Liverpool-forsvarer til Irish Times.
– Han sælger klubben så godt. Han alene kan tiltrække spillere, og enhver spiller ville elske at spille for ham. Jeg er 61, men jeg ville stadig elske at spille for ham.
– Han har skabt noget helt specielt i Liverpool, og tirsdag aften skabte hans spillere en aften som ingen andre. Det var fantasi-fodbold på en fantasi-aften.