Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhåndsaftale på plads: Manchester United henter Dybala for 746 millioner

10.05.2019 Kl. 08:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United og Juventus er blevet enige om en aftale,  der sender argentinske Paulo Dybala til Old Trafford  for £86 millioner denne sommer.

Det erfarer podcasten The Transfer Window,  der består af journalisterne Duncan Castles, The Times,  og Graham Hunter,  BBC og Sky Sports med flere,  samt fodboldkonsulenten Ian McGarry.

Forleden skrev adskillige italienske medier, at Manchester United var i forhandlinger med Juventus om Paulo Dybala,  men Transfer Window Podcast påstår, at en forhåndsaftale allerede er indgået mellem de to klubber.

– Der har været adskillige rapporter fra Italien om, at Manchester United er interesseret i Paulo Dybala, fortæller Ian McGarry i podcasten.

– Vores kilder og information fortæller os dog, at Manchester United allerede er blevet enige om en forhåndsaftale, hvor de betaler frikøbsklausulen på €100 millioner for at hente Dybala fra Juventus.

Den argentiske offensivspiller har haft en forholdsvis stille sæson efter egne standarder,  hvilket tildels kan tilskrives signingen af Cristiano Ronaldo sidste sæson.

Spilletiden har været mindre, men Dybala står noteret for 10 mål og seks assists i alle turneringer for Bianconeri denne sæson.

Annonce