Carragher: Jeg ville elske De Ligt i Liverpool
Matthijs De Ligt havde måske ikke sin bedste aften mod Tottenham onsdag, da Lucas Moura scorede hattrick og sendte Tottenham i Champions League-finalen.
Men Ajax-talentet er den ægte vare, mener Jamie Carragher, der ville elske at se den 19-årige hollænder forme en duo med Virgil Van Dijk på Anfield.
– Jeg ville elske at se ham spille efor Liverpool. Jeg har aldrig set så god en forsvarer som 19-årig. Han spiller som en mand på 29, som allerede er på toppen af sin karriere, fortællere Carragher til Liverpool Echo.
– Man kan kun forestille sig, hvor god han er, når han faktisk er 29.
Edwin van der Sar, den tidligere Manchester United-målmand og nuværende direktør for Ajax, sagde inden nederlaget onsdag, at han forventer at se Matthijs De Ligt skifte til enten Premier League eller La Liga denne sommer.
Forsvareren selv har også tidligere udtalt, at han gerne ville spille med landsholdsmakkeren Virgil Van Dijk på klubplan, så måske går Carraghers drøm i opfyldelse.
– Van Dijk har masser erfaring med at spille i de store ligaer, har De Ligt tidligere udtalt til Goal.
– Selvfølgelig ville man gerne lære fra ham. Et skifte til Liverpool kunne ske, men jeg er ikke fokuseret på det lige nu.