Solskjær: Vi skal rekruttere smart denne sommer og bruge unge spillere mere
Ole Gunnar Solskjær åbnede torsdag aften til Manchester Uniteds End of the Season-prisuddeling op for sine planer for sommeren og næste sæson og lovede, at klubbens unge spillere og en række gode signings ville få chancen næste sæson.
– Det er en stor udfordring at stå for at genopbygge klubben, men det er også et dejligt ansvar, for klubben er så stor. Medierne elsker at kritisere os, når de har chancen, men vi må bare holde sammen, sagde Solskjær.
– Vi har haft svære perioder før, men er kommet igennem dem som et hold. Men vi skal gøre det sammen. Vi bliver nødt til at rekruttere smart, give de unge en chance, og så skal det hele nok gå.
Manchester United er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere i det kommende transfervindue, og der er ingen tvivl om, at der bliver hentet nye ansigter denne sommer. Men det står også klart, at Solskjær satser på ungdommen næste sæson.
Hele seks af klubbens ungdomsspillere har trænet med førsteholdet denne uge, Gomes, Levitt, Puigmal, Greenwood, Garner og Chong, og en række forventes at få chancen mod Cardiff søndag.