Mourinho: Både Liverpool og Tottenham fortjener at vinde et trofæ
En Champions League-finale kan kun have en vinder, men José Mourinho ville ønske, at både Tottenham og Liverpool kunne vinde finalen.
– Det er en god kvalitet for en at træner være i stand til at læse slagets gang, læse dine soldater og deres kvaliteter samt forsøge at vinde slaget, siger Mourinho til BeIN Sports.
-Fodbold handler om at have det sjovt, få folk til at hoppe foran skærmen, hvilket Tottenham og Liverpool fik folk til denne uge, men fodbold handler også om at vinde.
Hverken Jürgen Klopp eller Mauricio Pochettino har endnu vundet et trofæ med deres respektive klubber, men begge managere fortjener det, føler Mourinho.
– Jeg vil nødigt snakke meget om finalen, for jeg kan lide både Mauricio og Jürgen rigtig, rigtig meget, og de fortjener begge at vinde et trofæ, siger portugiseren.
– Det vil være både Jürgen og Mauricios første trofæ, de kæmper om, og jeg tror, det bliver en fantastisk finale.