Poyet indrømmer: Scocco har det svært
Gustavo Poyet tilføjede den forgangne vinter målmageren Ignacio Scocco til Sunderland-truppen, men argentineren har det svært i England, erklærer hans manager.
Sunderland kæmper en indædt kamp for at undgå en tragisk nedrykning i indeværende sæson, og derfor valgte man den forgangne vinter at hente Ignacio Scocco, der med sig tog et ganske respektabelt målsnit fra den sydamerikanske traditionsklub, Internacional.
Scocco har dog foruden et par optrædener og indskiftninger endnu ikke markeret sig i Premier League-regi, og klubbens uruguayanske manager Gustavo Poyet indrømmer, at skarpretteren har det vanskeligt i det engelske.
– Jeg tror, at situationen med Nacho [Scocco] er sværere end vi forventede, forklarede den karismatiske manager.
– Når man er udlænding, og kommer til et nyt land, vil det altid tage et par uger eller måneder at tilpasse sig. Vi er alle sammen forskellige.
– Vi prøvede at udarbejde en plan, der ville gøre ham skarpere, uden at han skulle miste kamptræningen. Men det er svært for ham, fordi der øjeblikke hver uge, hvor han bliver nødt til at slappe af, så det er kun fire af syv dage han kan træne fuldt ud, for stadig at forbedre sig.
– Min plan var at have ham fuldt ud klar til de sidste 12 eller 13 kampen, men det kommer desværre til at tage længere tid, afslutter uruguayaneren.
28-årige Scocco har optrådt et par gange for det argentinske landshold, men har endnu sin første scoring til gode. Det samme har han for Sunderland.