Baines håber på Everton-investeringer
Everton-stjernen, Leighton Baines, ser gerne, at manager Roberto Martinez får stillet penge til rådighed, så klubben kan investere til sommer.
Roberto Martinez overtog managerposten i Everton i sommers, da David Moyes tog til Manchester United. Everton-bossen har haft en glimrende sæson på Goodison Park og det betyder, at Everton spiller med om en plads i Europa.
Men den engelske landsholdsprofil Leighton Baines tilråder klubben at investere til sommer, hvis de skal hamle op med deres rivaler.
– Jeg er sikker på, at manageren vil prøve at blive ved med at investere og forbedre truppen, fordi det er det, hver eneste hold gør hvert år. Jeg mener, at for at give ham chancen for at nå det niveau, så skal have stillet penge til rådighed, fortæller Baines ifølge Sky Sports og uddyber:
– Vi arbejder med det, vi har her. Jeg mener, at de store hold har mange penge at købe for hvert år og forbedrer sig, så vi skal gøre det samme, tilføjer landsholdsspilleren.
Everton skal i næste spillerunde i kamp mod Swansea City. En kamp, der spilles lørdag.