FA vil indblande FIFA i Anelka-sagen
FA har bedt FIFA om, at ændre Anelkas karantæne, så den gælder på verdensplan og ikke bare i England.
Anelka blev dømt en bøde på 80.000 pund samt fem spilledages karantæne, efter angriberens såkaldte ‘quenelle’-jubelscene tilbage i december-måned. Men nu hvor Anelka er blevet smidt på porten i West Brom, og med stor sandsynelighed siger endegyldigt farvel til Premier League, så bliver karantæne automatisk ophørt, da den kun er gældende i engelsk fodbold.
Det vil det engelske fodboldforbud FA dog lave om på, og derfor indblander de nu FIFA i sagen, i håb om, at karantænen ville gøre sig gældende i alle ligaer og lande. Til Sky Sports bekræfter en talsmand fra FIFA, at FA har taget kontakt til fodboldforbundenes verdensorganisation.
– Vi kan bekræfte, at FA har kontaktet FIFA i dag om sagen du henviser, og der er blevet anmodet ønske om, at gøre karantænen verdensomspændende. Vi kigger lige nu på sagen, men er ikke i en position til at kommentere yderligere, lyder beskeden fra FIFAs talsmand, til en journalist fra det engelske medie.
35-årige Anelka skal nu ud og lede efter en ny klub, som bliver klub nummer 13, den rejseglade franskmand har repræsenteret i sin efterhånden mangeårige karriere.