Cabaye: Jeg ville til Arsenal
Den tidligere Newcastle-midtbanespiller, Yohan Cabaye, har fortrudt, at han ikke skiftede til Arsenal sidste sommer, men PSG er nu hans fokus.
I januar skiftede Cabaye de stribede Newcastle-trøjer ud med de blålige Paris Saints-Germain-trøjer. Men Cabaye var rygtet til flere Premier League-klubber inden han drog afsted til Frankring, blandt dem var Wengers mandskab.
Den 28-årige franske landsholdsspiller har afsløret, at han gerne ville have skiftet til The Gunners sidste sommer.
– Jeg ville gerne have spillet for Wenger sidste sommer, men desværre skete det ikke, siger han ifølge Telefoot.
Han afslører også, at han næsten allerede var skiftet til PSG inden han tog til Premier League i 2011.
– PSG henvendte sig til mig, men der skete ingenting, også tog jeg til England, tilføjer han.
Men franskmænden er meget glad i Paris og fortæller, at hans skæbne ligger i hovedstadsklubben.
– Det er ny udfordring. Jeg vil blive her og vinde. Det er min skæbne, slutter han.