Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrard: Vi er titeludfordrere

16.03.2014 Kl. 17:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool ydmygede United på Old Trafford med en 3-0-sejr, og nu tror kampens dobbeltemålscorer Steven Gerrard på mesterskabet.

To mål på tre straffespark betød, at Liverpool-stjernen, Steven Gerrard, var en af opgørets store hovedpersoner, da man søndag eftermiddag gæstede og slog Manchester United på Old Trafford.

Sejren betyder, at man kan betragtes som seriøse udfordrere, og selvom både manager og spillere har haft svært ved at indrømme udfordrerrollen, så kan anfører Steven Gerrard ikke længere holde det tilbage.

– Jeg synes, vi viste i dag, at vi er reelle udfordrere til titlen, og vi vil kæmpe til det sidste, siger han.

 – Det er en fantastisk dag for mig personligt at få et par kasser, men vi kom her til kampen for at vinde den. Som jeg sagde før kampen, må vi tage kampene, som de kommer.

– Vi må nyde det i aften, men vi må rykke videre hurtigt. Vi ved, Cardiff bliver en svær modstander.

Med sejren over United placerer Gerrard og co. sig på en andenplads efter 29. spillerunde.

Annonce