Chamberlain: Frygter kun slanger
Arsenals formstærke Alex Oxlade-Chamberlain er i dag udtaget til truppen mod Tottenham, og inden da han har fortalt at han ikke frygter noget som helst på banen. Dog har han nogle fobier uden for banen.
Chamberlain har i denne sæson været skadet stort set hele tiden, da han i åbningskampen mod Aston Villa måtte udgå med en længerevarende skade. Siden han er kommet tilbage, har han dog været i utrolig god form og scoret mange mål for Arsenal. I dag mod Tottenham forventes han også at have en vigtig rolle, og han frygter ikke modstanderen.
– Jeg frygter ikke Tottenham. Jeg frygter intet på en fodboldbane, men uden for banen er jeg bange for slanger og edderkopper!
– Når jeg går på banen forsøger jeg at spille uden frygt. Jeg har respekt for alle modstandere vi møder, især dem, der spiller for Bayern, men du kan ikke gå på banen med frygt for det vil kun være en negativ ting.
Oxlade-Chamberlain er desuden blevet en spiller der måske kan vinde plads i Englands landsholdstrup under sommerens slutrunde i Brasilien, men ‘The Ox’ mener selv han stadigvæk har meget at lære.
– Jeg har meget arbejde at gøre for at lære at spille bedre og der er mange områder af mit spil som jeg kan forbedre. Jeg forsøger at blive mere konsekvent i mit spil og forsøger at tage de chancer jeg får. Men det handler ikke om mig, men om at hjælpe holdet, afslutter Alex Oxlade-Chamberlain, der formegentligt kommer til at være med i startopstillingen i dagens kamp mod Tottenham.