Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cazorla: Svært derby-opgør

15.03.2014 Kl. 16:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals kreative midtbanespiller, Santi Cazorla, har stor respekt for rivalerne fra Tottenham, som man møder i morgen, og spanieren udtaler, at det kommer til at blive en svær kamp.

Der er lagt i kakkelovnen til en stor kamp i morgen, hvor ærkerivalerne fra Tottenham og Arsenal står overfor hinanden i Premier League på White Hart Lane.

Selvom der ofte er kold luft mellem klubbernes fans, så har spillerne stor respekt for hinanden. Santi Cazorla fra Arsenal regner da også med, at det bliver en svær kamp.

– De (Tottenham, red) spiller godt på nuværende tidspunkt, og de vil give alt mod os. De har en masse gode spillere, og når vi kommer ud på banen, så ved vi, at det vil blive en svær kamp. Men hvis vi spiller, som vi normalt gør, så kan vi slå hvem som helst, udtaler Cazorla ifølge klubbens hjemmeside.

– Det er en af de store kampe på grund af rivaliseringen mellem Arsenal og Tottenham. Men udover det, så er det også en vigtig kamp for os, da begge klubber kæmper om Champions League-pladserne, fortsætter Cazorla.

Annonce