Cantona løsladt igen
Efter en episode i London, der førte til en anholdelse, er United-legenden, Eric Cantona, løsladt og på fri fod igen.
Onsdag røg én af de største United-spillere gennem tiderne i arresten, og det medførte, at han var den store hovedperson i adskillige medier verden over.
Politiets förklaring lød på, at Cantona havde været i klammeri med en anden mand, og det betød altså, at den franske superstjerne måtte en tur i spjældet.
Dog var Cantona fredag til stede på et pressemøde, hvor han gav sin version af den voldsomme hændelse og forklarede, at den ‘anden mand’ altså var en papparazzi fotograf.
– Medierne beskrev ham som en mand for at få det til at lyde som et tilfældigt slagsmål. Det var en paparazzi, som jeg følte var meget nærgående. Det var det hele. Det var en storm i et glas vand og selvfølgelig fik medierne det til at gå helt ud af proportioner, forklarer Cantona til fransk TV.
Idag begår Eric Cantona sig indenfor filmverdenen og har også en rolle i en kommende dansk film fra Zentropa.