Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes håber på ny RVP-aftale

14.03.2014 Kl. 17:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Moyes forventer, at Manchester United bestyrelse vil overveje at tilbyde Robin Van Persie en ny kontrakt, efter at angriberen i går udtrykte sin interesse i at blive i klubben. 

Van Persie er ellers på det seneste blevet rygtet væk fra United, hvor det er rapporteret, at han er utilfreds med klubbens dårlige sæson og David Moyes’ ledelsesstil.

De spekulationer affejede hollænderen torsdag aften, da han udtalte, at hans intention var at blive i United.

Den tidligere Arsenal-bomber sagde, at han med glæde ville blive i United, når hans nuværende kontrakt udløber om to år. Det synes Moyes, at Uniteds bestyrelse skal skynde sig at udnytte.

– Det er pænt af Robin (at sige, at han gerne vil blive, red.), siger Moyes og fortsætter: Han er glad her, og det er vi rigtig glade for.

– Han har et par år tilbage af sin kontrakt, og jeg håber, at det er noget bestyrelsen vil kigge nærmere på.

Den skotske manager har hele slået fast, at den hollandske angriber hele tiden har været glad for tilværelsen hos sidste sæsons mestre.

– Det har jeg jo fortalt jer, I ville bare ikke tro på, hvad jeg sagde, lyder det fra Moyes, som ikke har haft en nem første sæson hos den engelske mastodont.

Annonce