United scouter slovensk skarpretter
Ifølge slovenske medier kigger Manchester United med i aftenens kamp mellem Ludogorets og Valencia, hvor den slovenske angriber, Roman Bezjak, angiveligt skulle være i søgelyset.
Manchester United er siden indtoget i David Moyes blevet set et utal af steder i forbindelse med spejdning af nye spillere, og her til aften spejder man et særdeles aparte sted.
Således er scouts fra de forsvarende Premier League-vindere rejst til det sydlige Bulgarien, hvor de scouter den slovenske angriber, Roman Bejzak, der spiller på toppen for den bulgarske topklub, når de i aften tager imod spanske Valencia. Dette melder slovenske medier her til aften.
25-årig Bezjak spillede for mindre end to år siden i den slovenske andendivision, og har gjort lynkarriere i bulgarsk fodbold, hvor han nu er fastmand hos Ludogorets.