Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Koeman klar til Swansea

13.03.2014 Kl. 17:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den hollandske manager, Ronald Koeman, har flere gange været kædet sammen med managerjobbet i Swansea City, og hans agent Guido Albers bekræfter nu, at Koeman hellere end gerne vil træne waliserne.

For en måneds tid siden forlod den danske manager Michael Laudrup under stor kontrovers den walisiske Premier League-klub, Swansea City, og siden da har klubkoryfæet Garry Monk stået i spidsen.

Feyenoord-manageren Ronald Koeman har dog konstant været meldt interesseret i Swansea-jobbet efter sommerferien, og hans agent, Guido Albert, har nu langt om længe bekræftet, at Koeman vil være manager i Premier League, når han til sommer stopper hos Feyenoord.

– Hvis Koeman får muligheden for at blive den nye manager i Swansea, så er han klar, meddelte Albers til Radio Wales Sport.

– En af hans største ønsker er at arbejde i Premier League. Swansea er en fantastisk klub, og en klub med en masse potentiale på fodboldbanen.

– Han vil om nogen være i stand til at skaffe klubben succes. Når man ser alle de fantastiske spillere hos Swansea kan han måske tage klubben til at højere niveau, forsætter Albers, inden han opfordrer den walisiske storklub til at kontakte ham.

– Hvis Swansea virkelig er interesseret, så meld tilbage til mig. Men jeg kan ikke ringe til dem hver dag, tilføjede han afsluttende.

Forinden sit job hos Feyenoord, har Koeman blandt andet stået i spidsen for storklubber som Ajax, Valencia og Benfica.

Annonce