AV! Bendtner sat af holdet - Gik amok i byen
Arsenals angriber Nicklas Bendtner, har ikke just haft en drømmesæson, dog har han den seneste tid holdt sig fra de store skandaler udenfor banen, lige indtil nu.
Tirsdag aften spillede Arsenal Champions League-fodbold i Tyskland imod Bayern München, i en kamp, hvor Bendtner ikke var med i truppen. Arsenal fik 1-1 og røg dermed ud af turneringen, noget, der dog ikke forstyrrede danskerens aften og nat, der foregik i det danske natteliv.
Læs også: PL-trio på ‘ugens hold i Europa’.
Bendtner var efter sigende rasende over, at han ikke var med og tog i stedet for at se kampen i huset i England, en flyver fra London til København tirsdag eftermiddag, for om aftenen at gå i byen med nogle danske venner.
Det gik dog helt galt for 26-årige Bendtner. Han gik nemlig amok foran en natklub på Nørrebro i København, hvor han mildt sagt sejlede rundt og ifølge flere øjenvidner, teede sig som en galning.
Blandt andet berettes det af BT’s morgenudgave torsdag, at Bendtners venner måtte gribe ind, da Bendtner opførte sig truende og aggressivt overfor en 47-årig taxachauffør, der måtte ringe 112 i forargelse.
Sagen er endnu ikke dukket op i den engelske tabloid-presse, men forventes ikke just at få en fin modtagelse, når de første forsider lander på manager Arsene Wengers skrivebord.
SÅ MEGET TJENER BENDTNER I MINUTTET