Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Tager gerne imod anførerbindet

12.03.2014 Kl. 14:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney vil gerne være anfører i Manchester United, når Nemanja Vidic forlader Old Trafford til fordel for Guiseppe Meazza til sommer.

David Moyes har bekræftet, at Vidic beholder anførerbindet i resten af sin tid i klubben. Herefter skal De Røde Djævle dog have fundet sig en ny anfører, og det kunne meget vel blive Wayne Rooney. Den engelske angriber føler i hvert fald selv, at han er klar til at tage udfordringen op.

– Jeg har været det (anfører red.) et par gange, og jeg ville ikke have nogle problemer med det, hvis manageren beder mig om at være kaptajn, udtaler han til Inside United og uddyber:

– Jeg ville tage imod det med åbne arme. Men det er op til manageren, for han skal beslutte, hvem han føler er den rigtige mand til at lede holdet. Jeg er sikker på, han vil tage den beslutning, når tiden er til det.

Rooney kan samtidig fortælle, at han ikke vil stoppe med at være højtråbende på banen, hvis han ikke skulle modtage anførerbindet.

– Uanset om jeg har anførerbindet eller ej, vil jeg altid føle, at jeg kommunikerer meget på banen. Jeg forsøger at hjælpe spillerne, når jeg synes, jeg kan, ved at sige hvad jeg tænker. Jeg synes, det er en af de vigtigste ting: at være ærlig og sige, hvad man tænker.

– Hvis noget af det du tænker og siger er det rigtige, skal du fortsætte med at gøre det.

Annonce