Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne ikke glad for LFC-succes

12.03.2014 Kl. 10:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney har det ikke så godt med at se Liverpool i toppen af Premier League, mens Manchester United kæmper længere nede i tabellen.

Manchester United og Liverpool tørner sammen på Old Trafford i den kommende weekenden, og De Røde Djævle skal have en sejr, hvis de skal have nogen forhåbninger om at indhente rivalerne.

I øjeblikket har de elleve point op til Rodgers’ tropper, og Wayne Rooney indrømmer også, at det er hårdt at se på ærkerivalernes succes.

– At se City, og især Liverpool, gøre det godt, er meget svært. Det er ikke rart, når vi ved, at vi har kvaliteterne til at kæmpe med deroppe, men vi har ikke formået at gøre det i denne sæson, siger Rooney til Inside United.

– Det betyder at vi skal steppe op og komme tilbage i toppen, for den følelse, vi har oplevet i denne sæson, er ikke rar. Vi må arbejde videre, udvikle os og slutte sæsonen stærkt af.

Annonce