Spurs-legende: Vend dig til presset, Tim
Gary Mabbutt har fortalt Tim Sherwood, at han skal vende sig til spekulationerne omkring hans job.
Tottenham-legenden Mabbutt, der nåede 477 kampe for Spurs, mener ikke, at Sherwood bør tænke for meget på spekulationerne, fordi det er en del af jobbet.
Sherwood afslørede sin frustation over weekenden, at formanden Daniel Levy har undladt at bakke ham op offentligt, med Hollands landstræner Louis van Gaal som favorit til at overtage jobbet efter VM.
Men Mabbutt bakker op om Tim Sherwood.
– Når du er manager, er der spekulationer om dit job hver eneste uge, sagde Mabbutt til engelske medier.
– Uanset om dit hold vinder eller taber, er der altid spekulationer.
– Det er en af de professionerne, hvor uanset hvad der sker, vil der altid blive stillet spørgsmål.
– Jeg har sagt det før; Tim gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg synes, at Tim lærer utrolig hurtigt.
– At gå fra den rolle, han havde til at være førsteholds manager er en meget anderledes rolle og et stort skridt op.