Pardews skalde-sag afgøres tirsdag
Newcastle-manageren skal igennem en høring tirsdag, hvor han foran et uafhængigt panel på tre mand, skal enten frifindes eller have karantæne fra bænken. Pardew har dog allerede indrømmet anklagerne omkring skalden mod David Meyler, hvorfor det umiddelbart forventes, at englænderen bliver straffet.
Den 52-årige manager forventes, at komme med et personligt statement, der understreger indrømmelsen, samt fortrydelsen over handlingen, der altså kom, da Newcastle for lidt over en uge tilbage, vandt med 4-1 over Hull City Tigers.
Der går i de engelske medier også rygter om, at Pardew frivilligt vil gå til et vredeskursus, for at dæmpe sin aggresivitet, der også tidligere i karrieren har voldt ham problemer. Gør han det, vil det dog alene være hans egen beslutning og det er altså ikke noget FA’s panel vil dømme ham til, uanset udfaldet.