Mourinho begejstret for forsvaret
Chelsea bankede Tottenham 4-0 i lørdagens London-derby, og Jose Mourinho er specielt begejstret for bagkæden, der igen holdte nullet.
Det kører på skinner for Mourinhos tropper, hvilket betyder, at man er storfavoritter til det engelske mesterskab. Man har hele syv point ned til andenpladsen, og selvom “The Special One” gerne ser Manchester City som favoritter, fortæller tabellen noget helt andet.
Særligt forsvaret og målmanden, Petr Cech, har præsteret på højeste niveau. Cech har ikke lukket mål ind i syv af de seneste ti kampe, og Mourinho ser ud til at have fundet sine fire favoritter i bagkæden; Branislav Ivanovic, Cesar Azpilicueta, Gary Cahill og kaptajnen, John Terry.
– Holdet er kompakt, vi har en god balance, vi spiller godt defensivt, siger Mourinho ifølge Sky Sports, og fortsætter
– Vi arbejder, vi forbereder os på kampene, vi analyserer modstanderne. Man prøver at finde den bedste balance.
– Vi var alle rolige. Ingen fejl, ingen defensive fejl. De (red. Tottenham) havde kontrol på bolden og på kampen, men de skræmte os ikke. Det er en god fornemmelse.