Martinez: Stones er fantastisk
Stortalentet John Stones er så småt ved at bide sig fast hos Everton under Roberto Martinez, og den spanske manager lovpriser sin talentfulde forsvarsspiller, som han mener har hele pakken.
Everton har de seneste år produceret en række store talenter, og det nyeste skud på stammen er 19 år gammel, og hedder John Stones.
Den engelske U-landsholdsspiller har på det seneste fået mere og mere spilletid på førsteholdet, og manager Roberto Martinez uddeler også enorme roser til sin talentfulde midtstopper.
– Jeg ved hvor god han er, og hvilken speciel fodboldspiller han er. Han kommer til at få en fantastisk karriere, erklærede manageren.
– Han er en af de mest betydningsfulde unge spillere vi har i engelske fodbold, og jeg har set ham vokse meget som spiller de sidste par måneder. Han er en, der meget hurtigt forstår mine idéer og filosofier.
– Han er en komplet midtstopper, og i det moderne spil er man nødt til at kunne lidt af det hele. Det kan John, afslutter Martinez.
19-årige Stones kan foruden midterforsvaret også gøre sig selv på højrebacken, mens han tidligere ligeledes har brilleret i rollen som defensiv midtbanespiller.