Rooney: Vi mener det alvorligt
Wayne Rooney spillede en god kamp i 3-0 sejren over WBA, og han mener, at United gerne vil vise, at de mener det alvorligt.
Det var en tiltrængt sejr til de røde fra Manchester, da man lørdag eftermiddag slog West Brom sikkert 3-0. Manchester United og manager David Moyes har været under stor kritik siden nederlaget i Champions League til Olympiakos.
Den engelske stjerne Wayne Rooney mener dog, at det er op til spillerne at kæmpe for klubben.
– Olympiakos-kampen gjorde ondt, meget ondt, vi ville vise alle, at vi er et godt hold, som vil kæmpe for klubben og vores plads på holdet, fortæller Rooney ifølge BT Sport.
Rooney supplerede med ét mål og én assist til Danny Welbeck, og forholder sig optimistisk omkring de kommende kampe.
– Liverpool i næste kamp og så Olympiakos, hvor vi er to mål bagud, så West Ham ude og City. Det er en stor udfordring for os og det er op til os at tage udfordringen, vise alle, at vi er et godt hold, og at vi mener tingene alvorligt, slutter Rooney