Bendtner håber på Arsenal-chance
Den danske landsholdsangriber håber på at få mere spilletid i slutningen af sæsonen.
Nicklas Bendtner er noteret for ni ligakampe i denne sæson, hvor otte af kampene er som indskifter – I alt er det blevet til to mål.
Morten Olsen har anbefalet danskeren til at skifte klub, hvis han skal have en fremtid på landsholdet.
Han kan også skifte på en fri transfer efter denne sæson, men håber dog på at få chancen, så han kan bevise sit værd for The Gunners.
– Altså jeg prøver at holde mig så fit som overhovedet muligt. Det er svært, når man kun træner, men jeg håber på mere spilletid, fortæller Bendtner ifølge Daily Express.
– Man kan træne så meget som man vil, men der er en stor forskel på at træne meget og få regelmæssig spilletid. Jeg kunne sagtens føle, at jeg ikke har spillet i lang tid, men jeg håber på en ændring.