Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Presset er ikke på Tottenham

07.03.2014 Kl. 15:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tim Sherwood slår fast, at presset forud for weekendens kamp mod Chelsea ligger hos modstanderne fra Stamford Bridge.

Håbet om Champions League lever fortsat hos Tottenham Hotspur, der er i skarp konkurrence med bl.a. Liverpool om den adgangsgivende 4. plads.

I weekenden skal Spurs dog en tur til Chelsea, som kæmper med om det engelske mesterskab, i en alt afgørende kamp. Forud for kampen slår manager Tim Sherwood dog fast, at presset ikke er på Tottenham og minder om, at klubben ikke har vundet på Stamford Bridge siden 1990:

– Hvad der er sket i fortiden, skal vi ikke tænke på. Vi skal ud og levere en god kamp og forhåbentlig få et godt resultat, udtaler Sherwood og tilføjer:

– Der er dog ikke noget press på mine spillere, fordi vi netop har haft det svært hos Chelsea gennem mange år. Vi kan gå ud og nyde kampen uden nogle hæmninger.

Tottenham har leveret flere solide præstationer på udebane, hvorfor Sherwood tror på et godt resultat:

– Vi har været rigtig gode på udebane i denne sæson. Vores seneste mod Norwich er dog en undtagelse og det må ikke gentage sig i weekenden, slutter Sherwood.

Annonce