Everton-boss forsvarer United-prygelknabe
Tom Cleverley bliver slagtet af fans verden over i øjeblikket, men den unge englænders tidligere boss, Roberto Martinez, forsvarer midtbanespilleren.
Mere end 15000 fans har undskrevet et andragende på nettet i et forsøg på at holde Tom Cleverley ude af Englands VM-trup, og der er angiveligt blevet buh’et, da hans navn blev råbt højt til venskabskampen imod Danmark i onsdags.
Roberto Martinez lejede United-spilleren til Wigan tilbage i 2010, og han forstår ikke kritikken af den 24-årige syndebuk.
– Jeg forstår det ikke. Tom er en del af ny generation af fantastisk engelsk talent. Der er kun få spillere, som kunne ligne spillere, som er blevet opvokset i Holland, Spanien eller Frankrig på grund af deres forståelse for spillet, deres taktiske bevidsthed og tekniske færdigheder. Tom har de evner, siger Martinez
– Han har det perfekte temperament. Jeg forstår det ikke. Tom fik måske en større rolle, end han skulle have haft, men pludselig bliver han vurderet sådan her. Han er ung. Han har ikke spillet 200 Premier League-kampe. Det er ikke hans fejl, slutter Martinez.
Cleverley kom ikke på banen for Roy Hodgsons tropper imod Danmark, men han får en ny chance for spilletid, når United gæster West Bromwich i morgen.