Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson begræder Wilshere-skade

06.03.2014 Kl. 22:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jack Wilshere må se til fra tribunen de næste seks uger, efter at Arsenal-stjernen blev skadet, da England onsdag aften mødte Danmark på Wembley. 

Det var i en duel med den danske Liverpool-forsvarer Daniel Agger, at Wilshere kom forkert ned på sin venstre fod. Til at starte med, spillede midtbanespilleren videre, men måtte i anden halvleg lade sig skifte ud.

Nu udtaler den engelske landstræner Roy Hodgson, at han begræder skaden til 22-årige Wilshere:

– Det er ekstremt ærgerligt og en kæmpe skuffelse for Jack og selvfølgelig for Arsenal, men desværre, så sker den slags ting, fastslår Roy Hodgson ifølge Sky Sports og uddyber:

– Det er altid trist, når en klubspiller bliver skadet, mens han er afsted med sit landshold. Det var en ren tackling han får, men desværre fik han et ordenligt slag. Jeg håber bare på, at han snart kommer ovenpå igen, slutter manageren.

England vandt kampen med 1-0, på et mål af Liverpool-angriberen Daniel Sturridge.

Annonce