Hangeland udskrevet fra hospitalet
Fulham kaptajnen, Brede Hangeland, er blevet udskrevet fra hospitalet efter at have lidt en skade i hovedet i lørdagens 3-1 nederlag til Chelsea.
Centerbacken, Hangeland, blev erstattet tidligt i første halvleg på Craven Cottage efter et sammenstød hovederne i mellem med holdkammeraten Kieran Richardson. Grunden var et sløret syn.
Den 32-årige Fulham-stjerne blev efterfølgende kørt på hospitalet, men Fulham bekræftede søndag, at han fik lov til at gå hjem et par timer senere.
Det er dog fortsat uklart, om Hangeland vil være egnet til at deltage i Norges venskabskamp mod Tjekkiet på onsdag. På Fulhams hjemmeside står der:
– Han vil blive revideret og overvåget, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt han møder op med Norge landsholdet i den kommende uge eller ej.
Fulhams manager, Felix Magath, sagde efter lørdagens nederlag til Premier League førerholdet, Chelsea, at han håber at have Hangeland tilbage så hurtigt som muligt.
– Han er hjertet af holdet. Han er en meget vigtig spiller for os, og jeg ønsker ham tilbage hurtigt, fortalte Felix Magath.