Allardyce: Selv skyld i nederlag
Efter en periode med mange sejre i træk tabte West Ham igår til Everton i en tæt kamp, og manager Sam Allardyce mener, at West Ham selv var skyld i nederlaget.
West Ham har set særdeles gode ud på det seneste, og havde masser af muligheder i udekampen mod Everton, der dog alligevel endte med et nederlag.
Holdets manager Sam Allardyce er dog også afklaret omkring nederlaget, som han mener man selv var uden om, grundet manglende effektivitet.
– Vi havde flere muligheder, specielt i anden halvleg, hvor vi havde masser af gode oplæg, og manglede blot at score det endelige mål, beklagede Big Sam sig til klubbens hjemmeside.
– Vores tekniske evner foran mål har været forrygende i de sidste fire kampe, og vi har scoret mange mål, men denne gang var den ikke så god, som vi er vant til. Af denne grund tabte vi kampen, afsluttede Allardyce.
Kampen blev afgjort af Everton-lejesvenden, Romelu Lukaku, der kom ind fra bænken, og afgjorde kampen kort før tid.