James Milner øjner ny kontrakt
James Milner håber, at han kan forlænge sin kontrakt med Manchester City, som han elsker at spille for.
Den hårdtarbejdende midtbanespiller har under 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt, og forhandlinger om en ny er endnu ikke indledt. Og selvom Milner er frustreret over ikke at spille hver gang, insisterer han på, at han gerne vil blive i klubben.
– Jeg vil gerne spille hver kamp, men jeg ved, at det ikke er muligt i Manchester City, fortæller han til Sunday Mirror og tilføjer:
– Jeg elsker at være her, selvom der er stor konkurrence om alle pladser, og jeg ville elske at blive. Jeg ville elske at blive i klubben, men det er en beslutning, som klubben og også mig selv må tage.
Milner har spillet 12 Premier League-kampe for Manchester City i denne sæson.