Mourinho roser målløse angribere
Hverken Fernando Torres eller Samuel Eto’o har fundet målstøvlerne frem i indeværende sæson, men Chelsea-manager Jose Mourinho insisterer på, at de stadig spiller en vigtig rolle.
Chelsea er forrest i kampen om Premier League-trofæet på nuværende tidspunkt, men dette kan man bestemt ikke takke klubbens tre angribere for.
Således har hverken Samuel Eto’o, Fernando Torres eller Demba Ba fundet målformen frem i indeværende sæson, og de tre dyrt betalte angribere har måttet se midtbaneprofilerne stå for målene i stedet.
Jose Mourinho insisterer dog på, at angriberne stadig er i kridthuset hos ham, og den kontroversielle portugiser sætter pris på angribernes bidrag.
– Alt jeg kan sige er, at når de er på banen, så giver de alt, forklarede Mourinho.
– De prøver at kæmpe for deres hold. De erobrer bolde, de skaber plads, og de gør deres arbejde.
– De scorer ikke mål, og det er frustrerende for dem, men på samme tid er det godt, at de altid bidrager til holdet.
Eden Hazard er topscorer for Chelsea med 12 mål i Premier League, mens Oscar og Samuel Eto’o følger trop med seks hver.